Punkt et, skal vi have indført en regel om at vi ikke vil have levebrødspolitikere. Her kan vi glimrende bruge reglerne fra Enhedslisten, der siger at man ikke kan genopstille efter otte år i tinget. På den måde vil alle politikere komme ud og leve i deres egne love og regler for alvor.

Til gengæld så kan de få en aftrædelses ordning for valgte der genopstiller og ikke opnår genvalg, der følger almindelige overenskomster, for den tid de har siddet. Er det planlagt afgang, må der planlægges med penge til tiden efter.

Ventepenge og lignende skal afskaffes.

Om de så vil stille op igen efter mindst fire år væk fra ”Borgen” må være op til dem.

Punkt to, bør pensioner ligeledes følge aftalerne i almindelige overenskomster. Indbetalt efter den reelle arbejdstid, ministrene og de folkevalgte måtte have haft. Pensionerne skal på samme vilkår udbetales når pensionsalderen er opnået. Ikke være et livsvarigt gode.

Punkt tre, Det bør kun være tilladt, at bestride en politisk valgt post ad gangen. Altså kun i kommunalbestyrelse, regionsråd, EU eller folketinget. Ej heller bør man kunne være minister og folkevalgt til andet end folketinget.

Punkt fire, alle valgte og eventuelt indhyrede ministre skal have deres første år på tinge på kontanthjælp. Med alle de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere i dag. Det være sig med alder og med forsørgerpligt.

Det vil her være rimeligt, om de kun er forpligtet til at deltage i aktivering, når der er ferie i Folketinget.

Måske disse ordninger ville kunne få mennesker med en anden type uddannelser til at stille op til valgene. Og måske med en anderledes livserfaring. Måske vi ligefrem ville kunne se mennesker fra arbejdsmarkedet under LO og lignende organisationer, der stillede op.

Jeg kan godt høre lyden af misundelse, men det er ikke det, her er tale om. Jeg vil gerne have vores politikere til at komme ned på jorden og tænke på og helst som hårdt arbejdende mennesker. Hermed ikke antydet, at der ikke arbejdes meget som politiker.